Sider

onsdag den 7. marts 2007

Kogt torskerogn

Der skal spises masser af torskerogn inden sæsonen slutter om en måned eller to. Jeg ved endnu ikke om disse skal steges, laves til salat eller noget tredie, nu skal de bare koges:

Bukserne skylles for blod og lignende. Så i en gryde med 6-8 hele peberkorn, et laurbærblad og et par spiseskefulde eddike. Dækkes med kogende vand og koges sagte i ca. 20 minutter, indtil bukserne er stivnede hele vejen igennem.
Vandet skal lige akkurat skælve, ikke koge stærkt. Bukserne køles lidt af i vandet og sættes i køleskabet indtil de skal bruges.

Ingen kommentarer: