Sider

torsdag den 22. marts 2007

Tomatsauce

Mere mormormad - tomatsauce. Jeg laver stadig tomatsauce på nogenlunde samme fremgangsmåde, som min mor gjorde, fordi det stadig smager bedre end dem, man kan købe. Der skal nok være en god købe-tomatsauce eller to derude, men..... Lav en stor portion og fryse resten. Brug de bedste dåsetomater, du kan finde. Til cirka 1 liter sauce bruges:

1 gulerød, hakket
2 store løg, hakkede

2 stilke bladselleri, hakkede

ekstra jomfru olivenolie

1/2 spsk. frisk oregano, hakket (eller 1/2 tsk. tørret)

bladene fra 1 grene timian

1 laurbærblad

3 dåser tomater med god smag (og ikke for sure)

1/2 lille dåse tomatpure

salt og friskkværnet peber

1-2 spsk. honning eller rørsukker

1 glas rødvin


1. Svits gulerødder, løg og bladselleri i olivenolien til løgene er klare. Tilsæt så resten af ingredienserne og lad saucen simre på meget lav blus i mindst 1 1/2 time, helst længere. Rør i saucen en gang i mellem, så den ikke brænder på.


2. Smag til eventuelt med salt, peber, sukker og olivenolie. Husk at fjerne laurbærbladet før servering. Saucen kan blendes, hvis den skal være mere ensartet.


Ingen kommentarer: