Sider

fredag den 1. august 2008

Vandmelon og feta salat

Lidt mere sommermad på falderebet til den varslede vejrskift. Planterne trænger også til vand, men hvor har det været skønt at kunne bade hver dag og være ude i sommeraftenerne.

Vandmelonsalat er dejlig læskende og hurtigt at lave. Til 4-6 personer:

1 vandmelon skåret i tern og minus kerner
250 g. feta
en god håndfuld græskarfrø, ristede og grofthakkede

Puck er mærket på osten her, en dejlig blød og cremet en af slagsen og passende salt. Konsistensen er helt rigtig til at lave ostestykkerne med en gaffel, som jeg bedre kan lide end at skære den i tern. Købt i Spar, jeg har også set den i Netto.

Vandmelon og feta vendes sammen. Salaten kan holde et par dage i køleskabet, men bliver blødere og udskiller noget væde, som ligger i bunden af skålen. Jeg synes ikke, det gør noget.
Mens man venter på frokost, og der lige er solformørkelse, og man ikke har nogle af de rigtige briller, kan man prøve at se formen på den 27% dækkede sol ved at projicere den op på en væg ved hjælp af et papdækket spejl.Græskarkernerne skal først på, når salaten serveres, så beholder de sprødheden. De kan fint ristes i forvejen og opbevares i en lukket beholder.

Ingen kommentarer: