Sider

onsdag den 30. december 2009

Godt Pre-Nytår!

Ganske rigtigt er lysten til østers dukkede op igen. Utænkeligt for bare nogle få dage siden, mens det hele var nedsunket i kanel, sprødt gåseskind og kirsebærsauce.

Men tiderne skifter... og vi spiste en lille, afslappet pre-nytår i går. Startende med østers. Både fra Frankrig og Limfjorden, bare for at minde om forskellen. På klassisk vis, med rødvinsedikke spædet op med en smule vand, og helt finthakkede skalotteløg.

Lars fik øvede sig i at åbne, en gang skal være den første. Han bandede en del, men åbnede blev de, og der var næsten ingen skalstykker i dyrene.

Så kom Anns jordskokkesuppe, med et let drys timian. Lækker, ren nytårsmad.

Derefter perlehønebryst rullet omkring nogle foie gras rester fra fryseren. Ovngrillet, den sædvanlige opskrift. Med morkelsauce og stykker af pandestegt foie til. Mums.

Ann og jeg havde begge en vin med til prøvesmagning - en Pouilly Fumé og en billig, sydafrikansk crement, som var anbefalet i Politiken. Ingen af dem duede til forretterne, de kunne lige gå til perlehøne. Hvor holder jeg af denne stemning af, at vi prøver os frem sammen.

Barnet havde fået lov til at ønske desserten. Han sagde chokolade, og da det bare skulle være en lille middag, var desserten forskellige rester af husets julechoko. Bl.a. nogle flotte lyseblå kugler fra Summerbird og lidt hjemmelavet valnøddemarcipan.

Med et glas portvin, en Late Bottled Vintage. Årgang 1999 fra Quinta da Gaivosa.
Portvin er tit for tung til min smag, denne er frisk og lidt frugtig, jeg forelskede mig i den på Garagevin i sommers. Importeres af Lars og Isabella, de søde og kyndige mennesker bag VinPort.

mandag den 28. december 2009

Julerest - rød linsesuppe på and

Rød linsesuppe hører til mine yndlingssupper, jeg har serveret den i forskellige variationer i mange år. Almindeligvis starter den som indisk dhal - linsepuré - som så fortyndes til suppe bagefter. I anledning af julefugle-rester er denne version lavet direkte på suppe kogt på andeskroget.

1. Evt. rester af kød fra anden pilles fra benene og sættes til side. Andeskrog og -ben dækkes næsten med vand og koges til suppe med nogle grønsager - et løg med nellike stukket i, persillerod, selleri - og krydderbuket - persille, timian, laurbærblad... Ingen salt og peber.

2. Efter ca. halvanden time har suppen fået den kraft, benene har tilbage i sig. Suppen sies og ben og grønt kasseres. Suppenen koges ind, hvis smagen ikke er stærk nok.


3. De røde linser koges i andesuppen, til 5-6 portioner bruges:

1,25 dl. røde linser
3 dl. andesuppe
1/2 tsk. salt

Linserne koges indtil de er bløde, det tager ca. 20 minutter. Bliver de for tørre tilsættes mere vand eller suppe.

4. I en anden gryde, som er stor nok til at rumme suppen, steges krydderierne. Der bruges:

1,5 spsk. klaret smør eller smør
1 tsk. spidskommen, stødt
1/2 tsk. stødt kanel
1/3 tsk. cayenne peber
1/3 tsk. ingefær, stødt - eller 1 tsk. frisk ingefær, revet
1 tsk. korianderfrø, stødte
1 tsk. sennepsfrø
1 nellike, stødt
evt. 1/2 chili, hakket
evt. 1 tsk. gurkemeje, stødt

Krydderierne har mest smag, når de er hele og stødes - f.eks. i en kaffemølle - lige før de bruges. Smørret smeltes og de stødte krydderier steges et par minutter, indtil de begynder at frigive aromaerne.
Denne gang har jeg ikke brugt gurkemeje, derfor er suppen noget farveløs.
5. De kogte linser vendes i krydderierne og simres over svag varme indtil de er bløde, 20-30 minutter. Er det dahl, man laver, stopper man her. Skal det blive til suppe tilsættes

andekød, som blev sat til side i starten

3 dl. til suppe, evt. vand
1/2 - 1 dl. piskefløde.

6. Suppen varmes igennem og smages til, måske skal der flere krydderier i, måske mere salt, tit er det godt med noget sødme. Denne fik saften af et par clementiner.

7. Når suppen hældes op drysses hver portion med

papirtynde skiver fra det grønne af en porre.

Suppen spises helt varm. Den er endnu bedre de næste par dage, når krydderierne er 'gået sammen' med linserne. Marriage, som min mor sagde.

fredag den 25. december 2009

Hjemmelavet valnøddemarcipan

Merry Christmas! På denne 25. december, dagen som var jul, før jeg vidste, at jul allerede var i går.

Fin var den i går, en dejlig, lang dag med at hjælpes ad med at lave gås og flæsk og alt det, der skal til. Blandt andet hjemmelavet marcipan. Den er god med kun mandler, men helt anderledes rustik og dyb i smagen, når halvdelen er valnødder.
Vi lavede den mest enkel form, med sukker som det søde. Glykosen havde jeg glemt hjemme, ellers havde vi brugte den - det giver en lidt bedre konsistens, hvis marcipanen ikke bruges med det samme. Nødder og mandler blev kørt igennem kødhakkeren en gang, to gange havde givet en mere fin marcipan. Mængderne er:

150 g. mandler, smuttede

150 g. valnøddekerner
3 spsk. sukker
1 spsk. vand

1. Sukkeret smeltes med vandet, den koges op indtil den får store bobler på overfladen og giver en blød kugle, når en stor dråbe kommes i et glas vand.2. Mandler og nødder køres igennem kødhakkeren, en foodprocessor kan også bruges. Massen æltes indtil den hænger godt sammen. Sukkersiruppen tilsættes lidt ad gangen, indtil marcipanen er tilpas sød.

Hviler den en halv time i køleskabet før brug bliver den mere stiv, vi var ikke så tålmodige.

onsdag den 23. december 2009

Julesamling

En hyldest til den snart overstået decembermåned, til al maden, der hører til lige nu på dette tid og sted i mit liv. Inden lysten til noget helt andet tager over.

Alle retterne med and: andebryststeg - også med appelsiner og Karl Johansvampe - rillettes, saltbagt og de braiserede andelår - med kirsebær, med tranebær, i rødvin.

Svinekæberne, ølbraiserede med svesker og perleløg, braiseret med andre ting og konfiterede. Lammetagine, som koges på julekrydderierne. Kalkunsteg. Med kastaniestuffing, tranebær, roemos, rosenkål. Godt nok er det mere Thanksgiving, men da er det næsten december. Gås skal vi have i år, den skal vekslesteges fra morgenstunden. Og tages med halvfærdig i byen. Spændende.Det grønne: braiseret julesalat, kål på mange måder, rødbeder bagt med muscovado og kirsebæreddike eller i salat med æbler og nødder. Palmekål - som jeg mest venter til januar for at begynde at spise - og rosenkål, som står strunk i sneen. Rødvinsvenlig rødkål med kastanier, æbler og andefedt.

Granatæbler, kvæder, de smagfyldte, små økologiske clementiner, Doyenne pærer, appelsinerne... Saftige dadler, svesker i Armagnac, syltet appelsinskal og pomerans, den obligatoriske sukat.
Desserterne... Ris a la mande af cremet risengrød af 1/2 brun ris. Pecan pie, egentlig en anden Thanksgiving overløber, men helt rigtig med nødder og det søde i december.

Græskartærte og nougat fragilté
med bagte kvæder og Amarena kirsebær - jeg kan se, jeg aldrig har postet opskrifterne. Orange panna cotta med granatæblekerner og en variation over den toskanske panforte.

Og vinene! De kraftfulde hvide, som jeg kan så godt lide, kan bruges overalt - Savennières,
herunder en af prinserne, Jolys Clos de la Bergerie. Andre på Chenin blanc-druen, New Zealandsk Sauvignon blanc, nordspansk Albariño, med dens oksideret-agtige smag.
Rødvinene er sværere for mig at vælge. Der er tit så meget sødme og intensitet i maden og bamsevine er ikke højt på min ønskeliste. Valpolicella Ripasso'er er tit fine til det daglige, Amarone'er til de større retter. Og oversøisk Malbec.

Barolo, Minervois, Brunello, Cahors og mange andre kan bruges, der skal bare lidt mere opmærksomhed til, så de ikke druknes af maden. Noget af det bedst, jeg har drukket den danske Lillelund til, var en lammetagine.
De røde dessertvine... Mas Amiels Maury, stil Lambrusco, flere af de spanske og den super, letboblende Brachetto. Så god til de dybe smag - chokolade, kirsebærsauce, syltet appelsinskal. Også andet citrus.
Og så er december en lejlighed til projekter som spiselige julekalendere, kagehuse, obskure desserter og hjemmelavet valnøddemarcipan. Og tiden til servere det bedste i genren, som jeg har råd til, til dem jeg holder af. Parmiggiano ost fra de røde køer og ekstrem god Comté. De særlige flasker. Foie gras terrine.

Om nogle dage varsles skiftet. Østerslysten dukker op. Bobler. Kammuslinger, andre havting med skal. En tournedos... Lysere, lettere.

tirsdag den 22. december 2009

Gingerbread til kagehuse... og grotter

Kagehuse hører til min barndoms magiske ting, som har sneget sig med i voksenlivet. Vist en familieskavank - min søster, konditoren, og far har bygget flere fantastiske værker, som de har fået priser for i kagehuskonkurrencer.

Gingerbread er den amerikanske version af peberkage. Opskriften her er til en ret sprød dej. Nogle laver gingerbread mere brød-agtigt, men så kan man ikke bygge så præcist med det. Portionen her er til et større hus... eller denne grotte med lidt ekstra. Der bruges:
150 g. smør, blødgjort
2,8 dl. brun farin
1,5 spsk. mørk sirup
180 g. stødt melis
4 æg
9,6 dl. hvedemel
2/3 tsk. hver stødt ingefær, stødt kanel og stødt allehånde

1. Det blødgjorte smør piskes sammen med brun farin og melis i en skål, der kan rumme alle ingredienserne. Æggene og siruppen røres i.

2. De tørre ingredienser sigtes sammen i en anden skål. De tørre ingredienser røres i æggemassen indtil blandingen lige er samlet - der skal ikke røres for meget. Dejen æltes på et meldækket bord indtil den er ensartet. Den pakkes ind i plastfolie og hviler 1 time i køleskabet før den rulles ud. Den kan godt stå flere dage inden den bruges, hvis den er pakket godt ind.3. Dejen rulles ud til 6-8 mm. Bygger man et hus skæres dejen ud efter en pap skabelon. Til grotten lagde jeg dejen på en bold af avispapir dækket af bagepapir - avisfarve smitter af. Noget af dejen smelter og falder af, når den hænger ned, den kan ikke så godt styres som hvis det ligger fladt på bagepladen.

4.
Dejen bages i ca. 15 minutter i en 190°C forvarmede ovn uden varmluft. Den del af dejen, som 'dryppede' ned og blev til tykkere stykkere fik 10 - 15 minutter længere, så blev de også sprøde. Ligger dejen ikke på aviser bages stykkerne på bagepapir eller en smurt plade.Grotten... bagt i to stykker... Den samles med sukker, der er smeltet til en brun karamel. Pas på, karamel er varm, børnene må være med til noget andet.Pyntet med ekstra kagestykker, grønfarvet marcipan, chokolademandler og mandelflager limet på vaffeltræer med royal icing - flormelis rørt op med æggehvide. Flormelis sne til sidst gør det helt jomfrunalsk...

mandag den 21. december 2009

Kage-grotte

Så er det solhverv. Kl. 18.47 i aften er dagene blevet så korte som de bliver i år, lyset er vendt. Vi fejrer med stearinlys overalt, god mad og bål i haven.

Min brækkede ankel laver ravage i meget, men kage-grotten blev færdig til i dag. Den er lavet af gingerbread, en amerikansk peberkage dej. Opskriften poster jeg i morgen, nu skal den bare vises frem.

søndag den 20. december 2009

Risengrød og brækket fod

Bloggepausen skyldes, at jeg kom til at brække anklen forleden. En sen aften efter en ellers skøn Food Agency madaften. Det var ret dramatisk, da jeg lå alene i gården og troede ikke jeg kunne gå tilbage til elevatoren. Men bruddet er ukompliceret, det gør ikke særligt ondt, og jeg er ved at blive god til at springe rundt med en krykke.

Lige før det lavede jeg ris a la mande med risengrød kogt på halv brune ris. Har lavet det før, fordi jeg mangler en smule modstand i almindelig hvid risengrød. Grøden er lavet i ovnen, så er der ingen problemer med, at den brænder på. Til 10 bruges:

1,5 dl. brune ris
1/2 dl. vand
salt
1,5 l. sødmælk
1 vaniljestang
1,5 dl. hvide grødris

1. Ovnen forvarmes til 130°C. De brune ris koges op med vand og salt i en gryde, der kan gå i ovnen.

2. Sødmælk og vanilje tilsættes. Grøden koges op og gryden sættes i ovnen uden låg. Der røres en gang i mellem.

3. Efter en time tilsættes de hvide grødris. Grøden får en time til halvanden mere i ovnen, indtil mælken er absorberet af risene.

Skal grøden bruges til ris a la mande skal den være helt kold inden den blandes med de andre ingredienser.

tirsdag den 15. december 2009

Svesker i Armagnac

For tiden er der gang i nogle forskellige juleprojekter. Lidt overraskende... ting, der slet ikke er planlagte. Lysten dukker bare op. Ren overskudsfølelse. Eksperimenter med risengrød. Kage-grotten. Disse svesker i Armagnac.

Sveskerne skal ligge et par uger, så skal nogle af dem bruges til is med svesker i Armagnac. Sveskerne er fra Agen i Frankrig, som går for at være nogle af verdenens bedste. Jeg ved ikke om det er rigtigt, men sidste år smagte jeg dem op mod nogle californiske fra Sunkist, og de vandte med længder. Så indtil videre...

De har trukket i te siden i går, Darjeeling, efter råd fra Paula Wolfert, som siger at teen skal være baseret på Orange Pekoe. Der er brugt:

1/2 l. nylavet te
500 g. Agen svesker uden sten
125 g. rørsukker
3/4 dl. vand
3,5 dl. Armagnac

1. Sveskerne trækker i teen i køleskab natten over.

2. Næste dag koges sukkeret op med vandet. Siruppen koges igennem et par minutter og afkøles.
3. Teen hældes fra og sveskerne tørres. De kommes i et pinligt rent 3/4 l. glas med tætsluttende låg - mindre end glasset på billedet, de kommer i en ny i morgen. Den afkølede sukkerlage kommes over. Armagnac'en hældes på. Er sveskerne ikke helt dækket fyldes der op med Armagnac.

4. Sveskerne trækker i et par uger før de er klar til brug. De opbevares koldt og mørkt, f.eks. i køleskab, og kan holde sig et års tid, når man husker kun at bruge rene skeer at tage sveskerne op med.


Lussekatte til morgen

Min svenske venindes overskydende lussekatte fra Lucia i søndags ligger i min fryser. Der er Pöjker, Katte, stykker af en Längde, og nogle Prästens hår iblandt.

Jeg fik en lille pose og tager op og rister til luksus safransmagende morgenmad i disse dage. Når jeg lokker opskriften ud af hende, så kommer den her.

søndag den 13. december 2009

Klimamad i Københavns Madhus

Var med en veninde til Økologisk Folkekøkken i Københavns Madhus i går. Endnu en gang et fornøjeligt indslag i debatten fra Frugtformidlingen. Deres konsekvent fornøjelses-perspektiv i al snakken om, hvad der er sund for mennesker, klimaet eller jorden er en velsignelse i et hav af mere almindelige, burde-burde oplysningskampagner.

Vi blev bænket med 8 andre deltagere fra en del forskellige lande. Spiste og snakkede os igennem en dejlig tre-retters middag af øko, lokale råvarer.
Startede med rødbedesuppe med skyr, så pakker med kartofler, porrer og grønne kikærter og tilhørende salat og kålrabimos (hello Thanksgiving!) med gulerødder i havtornsirup. Æble-crumble og vanilje-is til dessert. Alt smagt som om det var lavet af en god gane med en kærlig hånd.

Like I say, vi kan få alle til at spise sundt, bare det smager godt!

Tak til Frugtformidlingsdamerne, Økologisk Landsforening, Madhuset og de 100 frivillige for en skøn aften.

fredag den 11. december 2009

Granatæbler

Det er sæson for granatæbler. De røde kerner ligner noget, der er udtænkt til jul. De har en særlig plads i mit madhjerte, og jeg spiser dem næsten hver dag for tiden.

I dag i en salat af nashi-pærer, julesalat, ristede mandler og tynde skiver saltbagt gåsebryst.
Purløg. En genial kombination - tak til Camilla Plum - og en af de ting, som de vandige nashi-pærer er rigtig god til. Mængder til en frokostsalat til 6 er:

3 julesalat, gerne hele blade
5 nashi-pærer i tynde både
1 dl. mandler, hakket groft og ristet
kerner fra 1/3 granatæble
1-2 saltbagte gåse-/andebryst, i tynde skiver
en lille håndfuld purløg

Dressingen blandes af:

3 spsk. koldpresset rapskimolie
3 spsk. appelsinsaft
1 tsk. smule citronsaft
1/2 tsk. Dijon sennep
salt og peber

Salaten samles lige før serveringen, og pærerne skal også skæres til sidst, de bliver nemt brune, hvis de står.

mandag den 7. december 2009

Morgenjuletræ, nissemac og rugbrødscroutoner på græskarsuppe

Så er det ved at være december. Juletræet skinner udenfor i morgenlyset. Nissemac'en svæver rundt på mystisk vis derude.
Climate change elge-julekalenderen er færdig og blev afleveret med kys og kram. Det gjorde min fin chokoladekalender også. Græskarsuppen er lavet i går, nogenlunde som sædvanlig: bagte hokkaido græskar blendet med hønsefond, salt og en smule fløde. Denne gang med Meyer's kirsebæreddike som syren og en teske rørsukker som sødme.

Topping er stegt bacon, rugbrødscroutoner og finthakket løvstik.

Vinen er St. Clairs Sauvignon blanc, en god ledsager. Vine på Sauvignon blanc druen er tit gode til grønsager. Denne har også den kraft og tæthed, som druen får, når den dyrkes på New Zealand - og som gør den god til at bære græskarens bastant, lidt fad smag.

fredag den 4. december 2009

Kaninartiklen er kommet

Jeg har helt glemt at skrive, at min artikel om mad med kanin og hare er kommet. Faktisk for et stykke tid siden, det er i november nummeret af Praktisk Økologi, Økologisk Landsforenings blad. De henvendte sig efter havde læst bloggen, jeg er glad og stolt.

Der er opskrifter på ovnbraiseret sennepskanin, hvidvinsbraiseret kanin med variationer, frikassé, kørvelsuppe på kanin, kanin på liguriansk.

Med hare er der hareryg med sennep, harepølser med valnødder og haresovs: pappardelle al sugo di lepre. Tænderne løber i vand bare ved at se billedet af sovsen på sin brede pasta. Ikke fordi det er et flot madbillede - det ligner nemlig ikke noget - men de vækker smags-huskeren.... jeg vil have det nu...


Det er første gang, jeg har prøvet at bevæge mig fra blog-sprog til skriftsprog. Synes det kan blive bedre, men jeg skal skrive flere artikler til bladet, så er der lejlighed til at øve.

Før opskrifterne er der en artikel om at slagte kaniner. Godt den er med, det er en måde at ære de dyre, vi spiser. Men der er vist nogen, der har meldt sig ud af foreningen på grund af den. Hva...???

tirsdag den 1. december 2009

En fantastisk kalkun: The End

Efter andendagens kalkunsandwich og lidt pilleri var Thanksgiving-fuglen næsten bar. Mens vi er med traditioner, blev skroget kogt med lidt urter til suppe i søndags.

Efter halvanden times simring har fonden vist trukket den smag, der kan trækkes. Suppen sies. Den er så klar til at samle med det tilbehør, man vil have. Jeg havde 70'ernes Mulligatawny suppe i hovedet, så tilbehøret - til ca. 5 dl. fond - blev:

1 gulerod, i tynde skiver
en stor håndfuld champignons, i tynde skiver
en spsk. smør
1/2 tsk. karry
evt. 1/2 chili, finthakket
2 spsk. hvedemel
1 stang bladselleri, i tynde skiver
en håndfuld af det grønne af en porre, i papirtynde skiver
1/2 æble, i små tern

1. Gulerodskiverne koger med indtil de er næsten møre, 6-7 minutter.

2. I mens steges champignoner i smørret på en lille pande. Når kanterne er blevet brune røres karry, evt. chili og hvedemel i og blandingen steges igennem i et par minutter.

3. Suppen hældes op i champignonerne ad 2-3 omgange og piskes igennem, så der ikke er klumper i og suppen er jævnet lidt. Porreskiver og æbler koges med det sidste minut. Suppen smages til og serveres rigtig varm - så løber øjne og næser lidt :..-)

Har kalkunen ikke ligget i let saltlage inden stegningen skal der også salt i.

søndag den 29. november 2009

Turkey sandwich

Sandwich'en med kalkunbryst på andendagen hører lige så meget til Thanksgiving som selve middagen. Og den har været - indtil vores suveræne saftig kalkun i år - den eneste måde, jeg har spiste kalkunbryst på i højtiden.

The turkey sandwich anno 2009 er ligetil: et par skiver langtidshævet brød fra van Haun ristes og smøres. Mayo kan bruges, jeg kan bedst lide smør. Der er også nogle forvildede sjæle, der forveksler Miracle Whip med mad, og gerne vil have dén på.

Skiver af kalkunbryst - lår er også fint -, stuffing, tranebærkompot og et par salatblade lægges imellem. Saucen var desværre spist op - hvilke havde været en katastrofe i et år med en almindelig kalkun :-))))

Den blev spist kold. Havde der været mere sauce var det måske blevet til en hot turkey sandwich, uden salat og mayo, med det hele varmet på en ristet bolle. Ren nostalgi.

lørdag den 28. november 2009

Fantastisk kalkun

Bare en lille post, jeg er stadig slap efter i gårs udklædnings julefrokost ovenpå torsdags Thanksgiving. Men nøøjj sikke en kalkun!

Saftig bryst. Ikke tålelig... rigtig saftig. Lige før lårene var mere tørre end brystet, det har jeg aldrig oplevet før. Mundlamme var vi. Det er ikke til at vide, hvad der er vigtigste - at fuglen var godt opdrættet og øko, eller at den var brinet, altså havde ligget natten over i en 6% saltlage. Men hold op...
Den kom også i ovnen i en papirspose, som slagterne havde talte så varmt før. Den første time, så gik posen op i limningen.
Den endte med at få 3 1/2 timer til de små 4 kilo, ca. dobbelt så lang tid, som i slagternes opskrift. Saftig og med en virkelig god smag. Perfekt. Jeg overgiver mig, jeg vil gerne spise kalkun igen.

torsdag den 26. november 2009

Pecan pie

Mens kalkun ikke er nogen grund hos mig til at spise Thanksgiving middag, er det noget andet med tilbehøret. Det er jeg vild med. Tranebærkompot, kålrabi-mos, al dente stegt rosenkål, kråsesauce. Tærterne.

Det var svært at vælge mellem græskar- og pekantærte. Så ringede Pierre og tilbød at bage en græskartærte, og jeg gik i gang med pekanerne.

Den traditionelle sirup (af majs) er skiftet ud med rosinsirup - pekmez - købt hos min lokale iranske biks. Det giver en lidt mere frugtig smag. Mængderne her er til 1 tærte, skal der også laves nogle små - til hvis man bliver pekansulten dagen derpå :-) - bruges der en halv gang mere.

300 g. mørdej
1,8 dl. Muscovado- eller mørk rørsukker
1,8 dl. pekmez
3 æg
40 g smør, smeltet
2 dl. pekannødder, hakkede groft
2/3 tsk. ægte vaniljeekstrakt
1,5 spsk. whisky (rom er også fin)
ca. 40 pæne halve pekans til at pynte med
1. Sukker og sirup varmes sammen indtil de smelter. Æggene piskes sammen i en rørskål.

2. Det smeltede sukker piskes i æggemassen lidt ad gangen. Smør, pekans, vanilje og whisky røres i.
3. Dejen rulles ud og tærteformen beklædes. Pekanblandingen fyldes i, næsten op til kanten - den hæver en smule. De halve pekans lægges ovenpå. Vil man ikke pynte med dem hakkes de bare sammen med de andre.

4. Tærten bages i en 185°C forvarmet ovn (ikke varmluft), indtil massen er sat. Det tager ca. 25 minutter, evt. lidt mere.

Vi skal have letpisket flødeskum med en lille sjat whiskey i til, den laver vi lige før den skal spises.

onsdag den 25. november 2009

Gobble, gobble....

En hurtig morgenpost. Beslutningen er taget, dyret skal brines. Letsprænges.
Lagen har ca. 6% salt, som er meget mindre end en almindelig sprængningslag. Lagen er kold og jeg tog laurbær og peberkorn op før den kom på kalkunen. Kødet skal være under vand, det er nemt i en plastpose, og fylder mindre i det ikke helt tomme køleskab end en gryde. Posen er i dejfadet til at holde på det hele.Den måtte vendes i lagen, så brystet nu er nedad, lidt jordmor over det.

Luften er trykket ud og dyret er klar til 12 timer i køleskab.Billeder i morgenmørke, det hjælper liiidt på lyset med med paraplyen... så på job...