Sider

lørdag den 14. februar 2009

Cavolo nero med hvidløg og chili

Det er en fryd at se de sidste stokke cavolo nero, aka toskansk palmekål og sort kål, stående i sneen i haven. Også at spise dem.

Smagen er som grønkål, følelsen i munden er lidt anderledes, da bladene er mere glatte. Som grønkål er cavolo'en også bedre, når den har fået frost. Det har den...

I aften fik jeg den til svinekæber med pomerans, det sidste af gryden fra forleden. Kålsmagen passer generelt godt til svin, denne er ingen undtagelse. Til 2 bruges:


2 små toppe cavolo nero, i brede skiver

lidt rapskimolie
1/2 fed hvidløg
salt
en smule chili, hakket fint

1. Hvidløget steges på en pande i den varme rapsolie. Kålen vendes i olien med den vand, den har på sig efter vask. Chili og salt tilsættes.

2. Når kålstykkerne er dækkede af et fint lag olie kommes ca. 1/2 dl. vand på panden og kålen braiseres let. Den tages af, når man synes den er færdige. Jeg vil ikke have den for sprød, den fik ca. 10 minutter. Og var dejligt til kæberne.

Ingen kommentarer: